mandag den 11. juli 2011

Universets billede - Tegn


TEGNET

..................................................................

De første tegn, ur-mennesket var i stand til at opfatte. Skete i dets billede-opfattelsen. Da ur-menneskets tanke-opfattelse i en tænkning. Dannede en forståelse med en bevidsthed. Følelsesdanne opfattelse af naturens billede.

Det i ur-mennesket billedlig tænkning, ved tegn. Ur-mennesket formåede dannelsen af beskrivelse, der førte det ved billede frem og tilbage i tiden.

Tegn, billede naturen, dets billede; materialernes billede indeholder. Er billede, tegn af abstrakt udtryk. Dannet fra det oprindelige billede, selve dets mønster. Der som billede dets bevægelse og dets ændringer. Kan billedlige gøre ur-mennesket, dyr og planter. Billede der kan dannes i materialerne.
1 

For ur-mennesket kan disse "tegn" være fundne tegn. Afsatte aftryk, som spor efter dyr eller fodaftryk af ur-menneske. Der er billede, dets billedlige tegn for liv.

Tegn ur-mennesket, ved dets billede bevidstheds opfattelsen. Dannede dets abstrakte tanke til billedopfattelse i en tænkning. Her identificere ur-mennesket sete "tegn".

Urtidens dannede bevidstheds opfattelse, har ur-mennesket indeholdt i en tænkning. En dannet billedtænkning, tegnene, mønster naturen giver fra sig. Hvormed ur-mennesket billede opfatte i sammenspil med dets følelses-opfattelse.

Ur-menneskets dannede bevidste billede bevægelse. Hvor arbejde ved dets streger og prikken i sten og knogler mv. er markeringer. Dannede bevidste markeringer, der medvirkende er forandrede. For ur-menneskets opfattelse af billede til tegn. Tegnene til symboler for billede. Tegn, der for ur-mennesket er "givet" genkendelse identifikation. Som dannet bevidsthed af den omgivende natur.

Denne dannet bevidsthed for egentlige tegn og dets symbol. Dannede for ur-mennesket en abstrakt billede opfattelse. Da de markerede streger og prikker dannede mønster. Fremkommet af en ensarte bevidst billedlig tænkning. Dannet markeringer, der som tegn dannede forskellige former i tanker. Til et for ur-mennesket dannet sprogets mulige bevidsthed.

Tankernes betydningsindhold for en tænkning dannes fra dette. En abstrakt billede opfattelse, til dets dannede billede. I en billede fremkomst fra de mønster, tegnene danner og fremviser ved tænkningen.

Dette er gældende for de natur billede lignede tegn, dannet i tegn forløb af billedets natur. Hvor billede og tegn "sprog" hos ur-mennesket. Som senere hos det civiliseret-menneske forandrede sig. Til de forskellige former for skriftens tegn og dannet talsystemer.

Ur-mennesket dannede tegn i dannet opfattelse og betydning. I hvilken nutidens civiliserede menneske med dets opfattelse. Ikke har nogen mulighed for at fornemme ur-mennesket dannet opfattelse. I ur-menneskets dannet opfattelses betydninger.

Ur-menneskets skrabemærker og prikker i knogler. Kan det civiliserede-menneske fornemme og opfatte som tegn, der er beskrivende.

Ur-menneskets omfattende hakken og skæren streger i knogler, i sten eller ler. Viser ur-mennneskets billede søgen af dannet ensartede mønster. Mere end blot ur-menneskets umiddelbar ubevidst monoton bearbejdelse i materialerne.

Begyndelsen skete, som bevidsthed for dannelsen af de bevidste tegn. Hvor tankerne er dannet mønstre. Der bearbejdede dannede, dannelse af ur-menneskets "egen mønster". Til dets bearbejdede tænkning i billede.
2 


Ligeledes er det sammensætninger af forskellige materialer, billede. Der for ur-mennesket opfattes og danner de forskellige mønstre i dets tankeopfattelse. Tankeopfattelser, med hvilke tænkningen fremkommer med givet, finder (systemer, konstruktion) "formler", formulere mønsteret til gengivelse. Enten ved hukommelsen, eller dennes "erindringen" i mønsterne.

Ur-mennneskets dannet bevidsthed og dets mulighed for koncentration. Hvor billede billedlig fremstod i ur-mennneskets ved "meditative" afslapning. Dannet ved en billede betragtning.

Billede tegnene er for ur-mennesket. Gennemtænkt og dannet "symbolsk" betydning for lyde. Der ligedan har betydning for ur-menneskets tale. Der ved tænkning billedlig gøre lyde i talen. Tanker til tænkningen i sprog. Danner sprogets abstrakte symboler. De tegnene danner for tankerne, til tænkningen og ur-menneskets handlinger.

Videnskabens forskere betragter fejlagtig den tale ur-mennesket og nutidens natur mennesket gør brug af. Som værende en "primitiv" tale. Den videnskabelig opfattelse om billede bevidsthed. Er "begrænsende" i samme videnskab. En videnskabelig "uvidenhed" om billede bevidsthedens muligheder. Selve ur-menneskets billede opfattelse.

Det, at ur-mennesket kunne frembringe billede og bevidste tegn ved billede opfattelse.

Ur-mennesket har på intet tidspunkt været i et for mennesket "primitiv stadie". Det som er en videnskabelig opfattelse.

Nutidens natur menneske kan ligedan; ikke betegnes eller opfattes, som værende primitiv. Medmindre der indenfor videnskaberne sker en udelukkelse af billede bevidstheden. Ur-mennesket kan ingen "primitiv" stadie have haft i dets billede opfattelse. Ur-mennesket har dets billede opfattelse og billede bevidsthed. Fuld "udviklet" i dets stadie, som dets værende billede. Ur-mennesket begyndende beskrivelse i materialer, ved dets iagttagende naturtro billede. Skete med billede i billede, dets natur. Der i sig har abstrakte mønster. Symboler for tegn.

Tegn symboler dannet for billede tildannet som billede. En billedlig beskrivelse i en billedlig opfattelse i materialerne. Opfattelse ur-mennesket, ved dets billede bevidsthed havde om sig selv. Sammenkædede med lyde og dets tanker til en tænkning. En bevidsthed ur-mennesket udtrykker i talen.

Denne bevidsthedsbearbejdelse bliver udtrykt, ved de abstrakte tegn (lydene) omdanner sig (omdannelse) i mønsteret til sproget.

Ur-menneskets tegn i materialerne. Er udtrykt for billedlige tegn. Billede, symbol for dét. Der er selve følelseslydene ur-mennesket udtrykker.
3  Tegn er ur-menneskets frembragte lyde, som følelser, i materialerne. Det er billede der gengiver. De bevidste lyde i det reflekterende ur-menneskets opfattelse. Billede ur-menneskets bevidsthed, billedlig udtrykker, enten som billede i materialet. Eller med talens lyde til dets sprog.


Ur-mennesket danner ved dannelse til system, billede til ændring af billede. Samler billede i et konstruktion af system, som det sker med lyde. Når disse danner tegn.

Ur-menneskets følelser afsættes i materialerne, som billede tegn, af ur-mennesket. Ved bevidsthedens bearbejdede i materialerne. En bearbejdelse der sker i sammenhænge med lydene i tale.

Det er billede sammensætligheden. Sammen med dets oprindelige mønster, der er forudsætningen for ur-mennesket. Kunne danne nye mønster af tanker. En tænkning for lyde til dannelse i talen, dets sprog og tegnenes billede.
4 


Med ur-menneskets gennem generationer. Stadige bearbejdelse af tegnene, for lydene og dets billedeopfattelse. Formået ur-mennesket i billedfrembringelsen fra de fremkomne følelsestegn. Til detaljeret dannelse af mere og mere "naturtro" billede. 5  Hvilket skete i forbindelse med ur-menneskets bearbejdelsen. Af dets følelser for tegn, til deres symboler. Muligvis er dette selve begyndelsen til dannelse af ur-menneskets abstrakt billede dets tale i sproget.

Ur-mennesket formåen fremkommer. Da det "beskrivende" ved tegnene for ur-menneskets følelser. Dannede de abstrakte tegn. Til billede i en bevidsthed, der er et sprogligt billede udtrykt i materialerne. Udtrykt som følelser. Der fremkommer både som billede og lyde; naturtro farver, toner i billede.

Denne bearbejdnings "proces"; har foregået i stadige bearbejdelse af tegnene ved viljen i ur-mennesket. Ved opfattelses af mønstre til en bevidsthed. Ur-mennesket tillægger tegnene, dets abstrakte, som forståelig indhold. Dette sker i næsten umærkelige forandring, ved billede bevægelsen. I ur-menneskets tale-dannede lyde, samt i billedopfattelse, gennem generationer af ur-menneske. Der viser sig i udtryk, af det mere og mere abstrakt kommunikerede sprog.

Denne menneskets naturlig forandring af talen. Sker i mønsteret veksel-virkende, sammenhænge. Der er mellem lyde, tankerne til tænkningen. Udtrykt til bevidste tegn eller alene følelserne. I tegnebearbejdelse med materialerne, dets billede bevidste markeringer er for.

Ur-menneskets materiale bearbejdelse af tegninger. Er ud over dets billede frembringelse. Indvirkende bearbejdelse af lydene i talen. Til en bevidsthed og ånd. Det "egentlige" abstrakte sprog.

Sprogets forandring er opnået i et eget ’liv’. Indbefattet dets billede bevidste billedlige liv i vidt forgrenet forløb. Sproget ved bevidstheds mulighederne kan indeholde.
6  7 


Sproget er tegn, det udtrykker sig i mønsteret.

Disse tegn dannes indenfor "egne regler", dets konstruktion til system. Udtrykt enten ved lydenes følelsestone i talen, der ligedan kan udtrykkes i sproget, som i farvernes toner. Nedfældet i materialerne, som tegn.

I begyndelsen, som streger, prikker. Senere udtrykt i ensartede mønster. I hvilken bevidstheds indholdet har dannet sig af følelserne. De tankevirkende, som selve lydene danner.

Dette sker i bevidstheds følelserne, som ur-menneskets billedopfattelse. I sammenhænge med dets samfund, der er beskrivelse og billedliggørelsen. Ur-menneskets fremdannelse til system, organisering og normer for en tænkning.
8 


Sproget opbygges med talens lyde i dannet lydenes tegn. Dets abstrakte indhold har "besiddende egenskaber", som en bevidsthed. Der formentlig dannede ur-menneskets abstrakte tænkning.

Det er i ur-mennneskets bevidsthed om billede, som muliggjorde dets muligheder til andre bevidstheder. Der ændrede ur-menneskene, ændrede ur-menneskets billede og dets billedfrembringelser.

Bevidsthedens "kontrollerede" forståelse af indeholdet. Skete i sprogets bevidsthed og dennes; til tider skjulte "indlagte" følelsesbetydninger, fra lydenes dannelse i talen.

Lyde i den "systematiseret" form overføres, ved tegnopfattelsen. Både i det sete billede, lydelige lyde, samt sproget. Ligesom lydene kan danne sig og fremstå, ved bevidsthedens følelsesmønstre i materialerne.
9  10 


Ur-mennesket kan udtrykke og kan danne forståelige billede. I dets brug af kroppens stilling. Billede og dets billede bevægelse udtrykker ur-mennesket både ubevidst og som bevidste billede til tegn. Det samme kan dyrene. De billedliggøre og udtrykker forståelige billede. Udtrykt i dets stilling med kroppen, samt kroppens bevægelse. I en bevidsthed, som forståelige billede tegn eller markering.

Ur-mennesket mimik er billede til billedtegnene, dets billede. Billede er ansigtets stilling og bevægelse. Hændernes og kroppens stilling og bevægelse. Billede til stillinger og bevægelse dannes af en billede bevidsthed. Bevidstheden ur-mennesket eller nutidens mennesker bruger i udtryk dannelse for følelser som eller til billede dannet af mennesker. Billede udtryk alle mennesker på jorden, ved dets billede bevidsthed forstår, dannet ud fra mønster følelserne udtrykker.
11 


Det var i ur-mennesket, dets billede "beskrivende" følelser. Ur-mennesket billedliggøren bevidsthedens tale i billede tegn. Som er tegnene for det begyndende sprog og ur-menneskets brug af sproget i sprogets konstruktion. Som et "frit" billede og dettes systems mulige bevidsthed og dennes ånd. 12 

Ur-mennesket har et dannet mønster, der er "gennemtænkt" følelse for billede, fremkommet som billede. Den abstrakte opfattelse ur-mennesket har dannet med billede i naturen, billede naturen. 13 

Billede for "tegnene" finder ur-mennesket i billede bevidstheden. Der er dets billede opfattelse. For dets følelsesmæssige betydninger i billede og dets følelseslyde. Dannet og udviklet forståelig dannet eller omdannet fra mønster til konstruktion i system. En nødvendig følelses-forståelse for tegn. Sproget som system opnåede for ur-mennesket. Følelser og tanker er sammensat i talen og dannet ved, i den betydning sprogets tegn har til "eget liv". 14 

Talens tankeopfattende, dens tankebeskæftigelse og tanke bekræftende. Dannes i betydningen for deres dannelse. I lyd-mønstre fra og i tegnenes mønster. Dette sker i ur-menneskets billede bevidstheds opfattelse. Dannet ved følelser, dannet for de sete ’ting’. Der også kan ske ved berøring af det sete. Sammenfaldende for selve tingenes dannelse. Af opfattelse i en sproglig, betydning i tegn, dets billede. Billede tegn og dets billedfrembringelse. Fremkommer af flere "henførende følelsesmæssige" dybereliggende betydninger i ur-mennesket.

I sproget ville disse sammenfaldende billede betydninger for tegnet. Danne eller er henvisninger til et eller flere andre tegn. Der hver igen, kan være dækkene. For en eller flere henførende billede betydning. Enten abstrakt eller naturens billede opfattelse. Billede naturen.

Hos det civiliseret-menneske opleves tegn alfabetet i dets forskellige, afhængige af bestemte antal tegn. Hvert enkel tegn har "deres egen selvstændig" billede betydning i lyde. Sammensætningen af de dannede forskellige tegn, danner billede symbol for billede. Fremkommet fra det bestemmende mønster. Der er dækkende for enkelte tegn eller flere sammensat, til billede bestemte tegn. Bogstaverne. Bogstaverne, som tegnene danner i ord. Er billede, billede der er tillært i den sproglig opfattelse. Den tingene har i sig, som sproglig billede.

Alfabetets bogstav tegnene, er "beskrivende tegn", der som billede tillægges følelsesbetydninger. Tillært eller dannet ved lyde eller til naturens billede. Som forbinder sprog med talen i dennes natur, menneskets naturlige opfattelse.
15 


Ændringer af tegnene til de dannede "skriften". Fra naturlignende billede til de abstrakte betydninger. 16  Sker gennem generationer i ur-menneskets brug af de samme lyde, som dannede tale-ord og sammenkæde disse til sætninger. Som danner bevægelse og ændringer i følelsesbetydning. Fra det ’oprindelige’ billede. Ordene, sætninger ændre mening, som lyde i billede eller lydens billede vil ‘udtone´.

Ur-mennesket vil ændre forståelse for tegnet og det indlærte følelses-indhold. For nutidens civiliserede-menneske er der samme indlærte følelses-indhold. Når et tillært sprog overgår, "oversættes" til et andet sprog. Følelser tegnene danner i talen, ændre mening og følelsesindhold ved "oversættelse". Bevægelsen fra et sprog til andet sprog. Ændringerne der sker i bevægelse til det sprog, sproget oversættes til.

Følelsesindhold der er i den oprindelige tale. Kan umiddelbart ikke overføres til et andet sprog. Fordi en formulering sker ved lydenes følelses-talen, i sprog dets tegn for følelser.

Den sproglige oversættelse fra et sprog til et andet sprog. Er en forandring af lydbillede danne i talebetydninger, som virkelighed. Til en anden tale betydning, uden den oprindelige talens billede betydning eller oprindelse. Ændringerne der sker i sproget.

Der er beslægtede led både i talen og i sprog, der oversættes. Fra det oprindelige mønster til billede. Selve konstruktionen til system, der forbinder sprogene universelt. Ligedan, som det er i mønster til sproget danner symbolerne for tegnene.
17  Talen danner følelsesmæssige billede i talens betydninger, ved "oversættelse" fra et sprog til et andet sprog. Ligedan som billede tegnene ur-menneskene udfører ved bevægelse eller stillinger med hoved eller kroppen. Er billede forståelige overalt på jorden.


Med sproget ur-mennesket og nutids civiliseret-menneske anskueliggøre billede. Dets tegn til beskrivelse af billedet.

Hvor billede bringes til en billede frembringelse af filosofien i dets beskrivelse. Når filosofien/videnskaben beskriver et billede som værende et kunstværk. Filosofien og videnskaben i det, der er sprogets "udviklet" system. Kunne danne ved det beskrivende billede, danne billede som værende kunst. En beskrivelse af billede til dets frembringelse, som kunst. Indenfor opnået bevidsthed for sproget, dets begrænsende "regler".

Billede i sådan dannet frembringelse, kan have mangler af den nødvendige billede bevidsthed og dennes ånd. Fordi billedfrembringelse frembringes i sproget dets mønster, "regler" for mulig opnåede billede. Sprogets mulige bevidsthed.

Filosofiens og videnskabens billedfrembringelse. Som filosofien i beskrivelse beskriver, som værende kunstværk. Dannes i sprogets bevidsthed med sprogets sproglige betragtning og dets beskrivende muligheder. Sproget vil ved videnskaben videnskabelig betragte en billedfrembringelse. I hvilken filosofien eller videnskaben ubevidst eller bevidst omdanner billede sproget til et "sprogets kunstværk ". Indenfor sprogets konstruktion, dets system(mønster). Sproget og dermed dette systems mulige bevidsthed og ånd.

Med sproget kan filosoffer, forskere og forfattere "finde" og "opfinde" billede. Sproglige billede, som de kalder kunst. Billede for kunst, der mangle bevægelse og ændringer, som er nødvendig til en billede bevidsthed og dennes ånd.
18 


Skrift og sprog er abstrakt "skrevne". Det er tegn for billede med indeholdende billede. Men mangler billede naturen, dets natur og lyde. De af naturen frembragte følelseslyde. Følelseslyde der frembringes, dannes i en billede opfattelse. Følelses-mæssige "indhold" af talen. 19 

Sproget er ikke kun det abstrakt betydnings beskrivende system. Hvis stadige bevægelse sker i udvikling. Dannelse af nye betydninger. Dannelsen der ligger i talen med de menneskelige følelses-lyde. Med tanker for sproget, dets bevidsthed. I de lyde, der dannes i billede eller billede naturen udsender. Talens dannelse sker ikke, som sproget. Da dette kan have "manglende" følelser.

Billede, lydbillede, der fremkommer i talens henførende tankeopfattelser. Danner billede, en billed-tænkning fra og om billedets følelseslyde. Samt dét, der sker i dannelse af sprog. Sprogets mulige sproglige abstraktioner.

Den opfattelse ur-mennesket opnår om billede. Når billede kan "tale" til ur-menneske, med eller ved følelser. Er dannet i ur-mennesket og i dets tankeopfattelse.

En sådan opnåelse af bevidsthed og dennes ånd. Kan og skal ikke forveksles med sproget. Når sprog, det sproglig indenfor dets konstruktions systemet. Tolker billede naturen eller den abstrakt billedfrembringelse.
20 


Filosofien og indenfor dettes sproglige dannet konstruktion til system. Fremstår dannelse af videnskaben. Både filosofien og videnskaberne forsøger: I deres konstruktion. Det der er fremdannet til system. Ubevidst eller bevidst, at indkapsle billede til sproget, beskrivelsens beskrivelse.

Sproget.

Filosofiens såvel som forfattere sproglige oplevelse, samt følelsesoplevelse. Sproget kan fremdanne og give i dets konstruktion og system.

Billedet og i en billedfrembringelse kan ske i sprogets "formet" billede. Dette kan ske i filosofien, videnskabernes eller forfatternes billede beskrivelse og billede forklaringer i sproget. Hvor det fremdannet billede sker i og indenfor sprogets virkelighed.
21  22 


Tegnene, der er sprogets oprindelse. Er oprindelig fremdanne fra billede, dets natur. Dannet i billede bevægelse til sprog, sprogets sproglige abstrakte konstruktion til system af abstrakte tegn. Der er sprogets billede i tegn. Tegn der giver billede en billede opfattelse af natur eller abstrakte opfattelse. 23  24 












noter
..................


 1 ""…W.W.: Ethvert billedlig udtryk, frembragt af mennesket. Uanset om dette har et figurativ udtryk. Er når det fremstår ved det billedlige udtryk, abstrakt. Den figurative figur vil være abstrakt i menneskets frembragte billede…""

 2 ""…W.W.: Billede dannelsen sker formentlig ligedan hos dyrene og hos planterne. Formentlig i anden billede forståelse…"".

 3 ""...Indgraveret parelle linier i knogler. Thüringen 230.000 år gammel (show that already in this early time man was disposed to repeat rhytmically elements, as non-rational activity.)...""

 4 ""...Alexander von Humboldt: At sproget på samme tid er imitation og tegn, hverken et af det indtryk tingene skaber eller et tilfældigt resultat af den talendes vilje. At det at tænke ikke blot er afhængigt af sproget som sådant, men også til en vis grad er bestemt af den enkelte...Goethe: "sproget skaber mennesker, langt mere end mennesker skaber sprog". Ved at understrege artikulationens betydning (uden den kan der eksistere udtryk, men aldrig sprog).

Humboldt: for at mennesket skal kunne forstå et ord rigtigt, - ikke blot som sanseimpuls men som en artikuleret, begrebsdefinitorisk lyd, må sproget som helhed allerede være til stede i ham. Enkeltdele findes ikke i sproget, thi ethvert af dets elementer forklarer sig selv som en del af helheden. Så naturlig antagelsen af sprogets gradvise udvikling kan synes, kan det alligevel kun være opfundet på én gang. Mennesket er kun menneske ved hjælp af sproget - men for at opfinde sproget måtte det allerede være menneske...""
 5

""…W.W.: Detaljerne i et naturtro billede danner netop den naturtro billede opfattelse. Ses der isoleret på detaljerne. Består disse af den abstrakte billede opfattelse. De vil ses og er abstrakt dannet…"".

 6 ""...Man kunne også med den amerikanske filosof C.S. Peirce sige at vi har to slags tegn, nemlig dem der kun har konventionel betydning (hvoraf de almindeligste er sprogets ord) og som han kalder symboler; og dem som har naturlig betydning derved at de ligner det de betegner (og hvoraf de almindeligste da er billeder) og som han kalder ikoniske tegn...""

 7 ""…W.W.: En Spansk forfatter. Har alene ved sproget nøje beskrevet kunst, kunstværkets billede. Så udførlig og i en så klar beskrivelse. Således der ingen tvivl var om han havde afdækket billede. I sin beskrivelse. Samme beskrivelse om billede viser, som kunstværket (sproget). At det sproget ikke kan afdække billede bevidstheden, ved sin beskrivelse. Dette viser billede bevidstheden kun vil fremstå i billede, dennes bevidsthed…"".

 8 ""...Det blev nødvendigt af hensyn til handel og omsætning såvel som ved opmagasinering at tælle kornet i "tønder". Deraf udvikledes de første skriftegn i form af symboler, der efterhånden blev kædet sammen til meningsfulde sætninger af letgenkendelige billedtegn; og således skabtes der et meddelelsessystem, som var det talte ord lang overlegent. En kontrakt var mere end en mundtlig aftale...""

 9 ""...Sproget lingvistiske overfladestruktur er den objektive strutur i det "naturlige sprog" som tilfældigvis tales (dansk, polsk urdur osv.). Overfladestrukturen er sammensat af lingvistiske tegn som hvert især har en fonetisk og en semantisk dimension. disse tegn er bundet sammen af et sekventielt mønster ve hjælp af syntaktiske regler. Overfladestrukturen artikuleres som lingvistiske signaler..."".

 10 ""...Hjelmslev: 1) Et sprog består af et indhold og et udtryk.

2) Et sprog består af et forløb, en tekst, og et system.

3) Indhold og udtryk er indbyrdes forbundne ved kommutation eller udveksling.

4) Der består genske bestemte forbindelser indenfor forløbet og indenfor systemet.

5) Der er ingen gensidig forudsætningsforbindelser mellem indhold og udtryk, (forskellige sprog) der er forbundet i tegnet, men tegnene kan opløses i mindre enheder, elementer. Sådanne tegnedele er de såkaldte fonemer, som ikke selv har noget indhold, men som kan opbygge enheder, der er forsynet med et indhold, for eksempel ord...""
 11

""...Sproget er snarere et system af tegn der kan opløses i mindre enheder... (døve tegnsprog) etc. der er globale, udelelige udtryk, og af Hjelmslev altså betegnes som symbolsystemer...""

 12 ""…W.W.: Forvildede børn. Er børn der tidlig i deres alder er afskåret fra menneskelig kontakt. Disse børn kan så søge kontakt til dyr, hunde, ulve eller er overladt helt afskåret fra omverden. Alene.

Forskere mener sproget kun kan opnå´s trinvis i og indenfor bestemte alderstrin. Lære et barn ikke sprogets grammatik inden en bestemt alder. Vil barnet miste sproget og dets muligheder. Barnet kan ikke lære sproget, men godt lære at tale, som det kan forstå og bruge lyde. Dette kan være efterlignende lyde, dyrenes lyde, hvor barnet har søgt kontakt.

Der er dog noget der tyder på. Denne videnskabelige opfattelse ikke er en endelig afdækning om sproget, og dets billede muligheder…"".
 13

""...Gennem ordet er mennesket forbundet med tingenes sprog. Det menneskelige ord er tingenes navn. Dermed kan den forestilling, der modsvarer den borgerlige opfattelse af sproget -:at ord og sag forholder sig tilfældigt til hinanden, at ordet skulle være et eller andet konventionelt bestemt tegn for tingene (eller deres erkendelse) - ikke længere opstå. Sproget giver aldrig blotte tegn...""

 14 ""...Sproget er nemlig i alle tilfælde ikke blot meddelelse af det, der lader sig meddele, men også symbolet på det, der ikke lader sig meddele. Denne symbolske side af sproget hænger sammen med dets forbindelse til tegnet, men strækker sig foreksempel også i visse henseender over navn og dom. Disse har ikke alene en meddelende side, men højst sandsynligt også, snævert forbundet med denne, en symbolsk funktion..."".

 15 ""...Perceptionsvidenskaben går ikke længere end til den begrebsdannende akt: "sanseorganer modtager energimønstre, men vi ser sjældent mønstr, vi ser genstande. Et mønstre er et relativt meningsløst arrangement af tegn, men genstande har en mængde karakteristika foruden de sansemæssige træk. De har fortid og fremtid, de forandres og påvirker hinanden og har skjulte aspekter, som kommer frem under forskellige betingelser. En gul mursten og et stykke trotyl kan se ud og føles ens, men de optræder helt forskelligt" ...""

 16 ""…W.W.: I byen London lære mennesker der skal køre hyrevogn, taxi. Hele byen London udenad. Som billede og et indre kort. De kan finde alle gader restauranter, biografer mv.. Denne indlæring sker både teoretisk, men også ved billede. Da de i oplæringstiden køre rundt på knallert for at se billede. Videnskaben har påvist og fundet et bestemt område i hjernen er vokset ud over den almindelige størrelse. For det pågældende område i hjernen. Størrelsen af dette område i hjernen. Hænger nøje sammen med. Hvor længe de har arbejdet med hyrevogn, taxi.

Indlæringen, det at lære tegn for billede. Kan ændre hjernen og endog udvide hjernen…"".
 17

""...Den [oversættelsen] kan selv umuligt åbenbare dette skjulte forhold, umuligt frembringe det, men fremstille det, idet den virkeliggør det i kimen eller intensivt, kan den. Og denne fremstilling af et betydende gennem forsøget, gennem dets frembringelses kim, er en ganske egenartet fremstillingsmodus, hvis lige man knap kan træffe i det ikke sproglige livs område. For dette kender i analogier og tegn andre typer at henvisning end den intensive, det vil sige foregribende, antydede virkeliggørelse. - Ethvert tænkt, inderligt forhold mellem sprogene er imidlertid en egenartet konvergens’ forhold. Det består deri, at sprogene ikke er fremmede for hinanden men a priori og idet man ser bort fra alle historiske forbindelser, er beslægtede med hinanden i det, de vil sige...""

 18 ""W.W.: bevidstheden i billedfrembringelsen er da sprogets og dermed sprogets bevidsthed, som ånd. Billede indehold af billede bevægelse. Sker da, hvis det af sproget frembragte billede, har billede bevidsthed og dennes ånd. Med forbindelse til det billede oprindelige univers af billede..."".

 19 ""...W. W.:Den Italienske skønskrift, har erstattet den stive eller stereotype skrift ved der blev sammenhænge mellem de enkelte bogstaver. Hvor bogstaver før stod enkeltvis. Det gav en større frihed til at udtrykke mennesket egen personlighed. I dag er de enkeltvise bogstaver vendt tilbage ved det elektroniske medie…"".

 20 ""...Der findes et plastikkens, et maleriets, et poesiens sprog. Ligesom poesiens sprog er funderet om ikke udelukkende så i hvert fald delvis i menneskets navnesprog, således er det meget vel tænkeligt, at plastikkens eller maleriets sprog er funderet i arter af tingssprog, at der i disse forligger en oversættelse af tingsproget ti et uendeligt meget højere sprog, som måske dog alligevel tilhører den samme sfære. Det drejer sig her om navnløse, akustiske sprog, om materialets sprog; her må man betænke tingenes materiale fællesskab i meddelelsen. I øvrigt er tingenes meddelelse med sikkerhed af en sådan art af fællesskab, at den omfatter verden overhovedet som et forskelsløs hele.

Ved erkendelsen af kunstformerne gælder det om at forsøge at opfatte dem alle som former for sprog og at søge deres sammenhæng med natursprogene. Et eksempel, som ligger nær, fordi det tilhører den akustiske sfære, er slægtskabet mellem sangen og fuglenes sprog. På den anden side er det sikkert, at kunstens sprog kun lader sig forstå i den dybeste forbindelse med læren om tegnene. Uden denne forbliver enhver sprogfilosofi helt igennem fragmentarisk, fordi forbindelsen mellem sprog og tegn (hvoraf den mellem menneskesprog og skrift kun udgør et ganske særligt eksempel) er oprindelig og fundamental...""
  21

""...Det postmoderne kunstværks muligheder: Fra at være en æstetik bære af tegn, der er indordnet inden for betydningens (budskabs-)givende og begrebsforståeligt sprogspil, hvor slaget er givet på forhånd og dermed udelukker medspilleren fra den æstetiske kommunikation, kvalificerer det postmoderne kunstværks tegn sig som dele af paralogiens mangfoldige slag, aldrig lader sig kombinere i entydige koder men fastholder deres hemmelighed og bestemmelighed i samtidighed med opfindelsen eller opdagelsen af nye slag og spil; kunstværket i den postmoderne tidsalder, som man jo med rette kan kalde for den skønne intrigemagerske, realisere således forførelsen som den duale og agonitiske kommunikation, hvor hverken kunstværk eller modtager ved, hvem der forfører hvem. Kunstobjektet beholder for bestandig sin hemmelighed og endelige bestemmelighed for sig selv, - det kan aldrig afmærkes sin dybeste betydning. Til gengæld kan kunstværket heller ikke aftvinge bestemte receptive indstillinger, idet hver reception af kunstværket må ses som bestemt af det eller de gældende sprogspils slag, der opstår i omgangen med kunstværket. - Dette må være forførelsen i sin fuldendte form, da den æstetiske reception bliver så åben og dual, at medspilleren (modtageren) får et ligeværdigt sprogspil med kunstværkets; receptionen er blevet til potentiel produktion, hvor såvel kunstobjekt som kunstmodtager har sprogspil at tilbyde hinanden som forførelses princip. I denne forførende forstands skal den postmoderne videnslegitimering således også anskues...""

 22 ""…W.W.: For at sproget, dets bevidsthed, kan virke som billede bevidstheden virker. Må sprogets bevidsthed have billede bevidstheden i sig. Hvilken sproget, som bevidsthed også fremdanner fra talen. Det der er det oprindelige…"".

 23 ""...Kant: Hvor det skønne udmærkede sig ved sin hensigtsmæssighed i forhold til menneskets erkenderevner, som i skønhedsoplevelsen bliver sat i et frit og lystfuldt samspil, udmærker det ophøjede sig ved at lade menneskets evner komme til kort i anskuelsen af et fænomen for dernæst at lade denne uformåen fremtræde som et "tegn" på, at verden er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til mennesket. Det ophøjede går altså en omvej over det uhensigtsmæssige for at vise sin hensigtsmæssighed...""

 24 ""...Ved fataliteten eller skæbnen skyldes sammenhængen ikke årsagen, men består i følgende: Tegnet på tingenes tilsynekomst er også tegnet på deres forsvinden. Tegnet på deres fødsel vil også være det for deres død. I mellemtiden er det enhver tilladt at forsøge på en omkalfatring af fornuftsformernes orden, en forandring af tingenes gang...Det samme karaktertræk og den samme lille begivenhed, der fandt sted ved fødslen genfindes dér, i dødens øjeblik. Ophøjelsens kendetegn er det samme som forsvindingens. Dette er skæbnen. Enhver er velkommen til at ty til fortolkninger, men det er ikke til nogen nytte. Der er ingen kode, ikke noget Chiffer; et eneste tegn er virkningsfuldt. Det omfatter ikke nødvendigvis et helt liv...Det kan blot omfatte en kort sekvens, men med en fatal sammenhæng, hverken rationel eller tilfældig: Intet er mindre tilfældigt, end at det samme tegn føres forsædet ved begyndelsen og ved afslutningen..."".









tirsdag den 28. juni 2011

Universet´s billede.



Universet, dets uendelige. Som i en beskrivelse er det uendelige rum.
Er i virkeligheden billede, der strækker sig ud over og uden for ethvert tænkt billede. Billede er universet og bevægelse er billede af universet af billeder. Bevægelse der hele tiden ændre billede universet. Ligesom det formentlig er i bevægelsen, der skete ændringen, som omdannede universet i en billede bevægelse.
Den oprindelige billede bevægelse. I universet af billede, som var i bevægelse. Inden bevægelsen i billede til billede ændringen frembragte lyden.
Billede, det oprindelige billede univers var i dets oprindelige udseende. Et eneste gullig hvidt pulserende lys. I bevægelse hvis “indre” fremviste billede dets indhold, som værende et ”levende” billede. Med synlig billede bevægelse.
I et billede univers, universets billede.
I dette, dets synlige gennemtrængende lys. Viste billede universets sin første åbenbaring. Da der i billede dannede sig og fremstod en svag grålig stribe. Hvis fremståen kom indefra det pulserende lys. Billede universets bevægelse ændring skete. Da billede bevægelsen omdannede det pulserende lys til mørke.
I universets billede omdannede det svagt grålige sig til en mørk stribe. Denne dannede pludselig i bevægelse farven til en svag blålig mørk stribe. Det svage mørke i universets ellers lyse billede tiltog. Bevægelsen ændre sig og tiltog, der ændrede farven til grå. Denne farve bredte sig langsom i hele lysets synlige billede.
Farvens synlige bevægelse og dets ændringer begyndte i lyset. Bevægede dets billede i ændring. Til dette mere mørke i farven.
Dets gennemtrængende mørke i farven grå. Bredte sig i det synlige billede. Som var selve universets synlige billede. Øjet hos dyr eller mennesket. Øjets farve, der skifter som billede af have noget ondt i det bevidste. Synliggjorde bevidstheden.
Lyset i billede, bevægede sig i begyndelsen vigende. Ganske langsom før det ændrende, gav efter for mørket.
Mørket i universets billede ændrede farven og lyset. Et pulserede hvide lys skiftede af farver. Med bevægelse af forrygende hast i en grå skala. Hvorefter billede universets bevægelse stadig mørkere, tiltagende styrke fremstod. Indtil billede bevægelsen med dets ugennemtrængelige mørke ændrede lysets hvide gule pulserende farve. Da det lysende billede univer´s billede bevægelsen pludselig ændre billede universet. Til en dyb af uendelig dybde sort farve.
Ingen ved, hvad det var; der derefter skete med billede. Om det var billede ved ændringen af mørkets gennemtrængning i lyset. Der fremtvang en billede bevægelses eksplosion og dannede billede ændring til lyden.
Eller om det var det pulserende lys, i dets bevægelse dannede og fremtvang lydene. Da der i billede, dets uendelige dybde ved bevægelsen blev dannet, ”skabt” ændringer i billede til billedændringen. Da billede i dets univers dannede og frembragte lyden i dets billede. Universets billede fremstod ved billede ændring, med lydene i dets billede.


Billede i bevægelse kan ”kommunikere” ved billede til dets ændring. På samme måde som lyde kan kommunikere. Lyde kommunikere, ”taler” i lyde. Dette skete for ur-mennesket i lyde. Hvor lyde ved deres billede i lyde kan tale. Forklare, ”konstruere” og udvikle en viden. Hvilket skete da ur-mennesket med lydene. Dannede konstruktion ved sproget til system.
Da lydenes univers fik deres begyndelse. Skete dette ved talen ur-mennesket dannede med lyde. Lyde der ”talte” billede i dets billedunivers.
Lydene er begyndelsen, ur-menneskets begyndelse. Til dets bevidsthed om billede. Dannet ved ur-menneskets billede tegn i lyde for viden. Om billede og dets univers.
Viden der i sin beskrivelse beskriver eksplosionen af frembragt lyd. Der dannede billede og derefter billede universet.


Lyden er begyndelsen, dannet i billede universet. Begyndelsen til det univers, der dannede ur-menneskets billede tegn for lyde til skriftsprogets begyndelse.
Billede skriftens tegnsprog for lyde, med lyde og dets billede. Er menneskets begyndelse og til dets viden. I bevidste beskrivelse af menneske og billede.
Dette sker i billede. Tegnene er billede, hvis eksistens, som billede for lyde. Viser sig og dannede ved deres bevægelse.
Tegnene fremkom hos ur-mennesket til ”beskrivelse” med dets lyde. Og, beskrivelsen kan beskrive lydenes oprindelse. Til deres begyndelse er dannet i billede universet.
I dets viden og indenfor denne bevidsthed beskriver og placerede det civiliseret-menneske fejlagtig lyden. Som værende begyndelse til dannelse af billede.
Billede, dets billede oprindelige. Er det billede universet, der ændrede dets billede. Ved mørkets fremkomst i billede. Ligedan dette mørke i billede dannede lydene.
Dette skete i det, der er billede bevægelse. I dets billede og billede bevægelsen til billede ændringen eksistere der ingen begyndelse. Eller afslutning for billede i dets universet. Selve det der er bevægelser i billede. Er det afklaret og bekræftende om billede dets eksistens. Som da billede universets ved dets gennemtrængende lys fremstod. Inden lyden, som ændring i billede trængte igennem.
Lyden fremkom ved billede i billede bevægelsen til billede ændring. Der hvor mørket bredte sig i billede universets uendelige lys.
Universet billede ændrede sig, da lyden fremstod. Disse ændringer i billede universet dannede sig og blev synlig i billede, som lysglimt i universets billede. Som fremstod, ved det ændre billede. I billede bevægelse og ved den ændring, som frembragte lyde i billede.
En billede bevægelse til ændringer, der dannede sig i materialerne til planterne, dyr og ur-mennesket.
Billede der ved dets tegn for billede i ur-mennesket. Dannede begyndelsen til dets og ur-menneskets beskrivelse af lydens fremståen i billede universet.
Beskrivelsen der kan beskrive billede universet, dets uendelige udstrækning. Samtidig med beskrivelsen selv danner. Dets endelige i lyde, som lydenes tegn.
Billedets udstrækning er billede i og ud over det lydene i deres univers kan danne. Da lyde danner sig i billede.


Billede dannes af dets uendelige billede. Dannet i og uden for ethvert af ur-menneskets tænkning og dannet talsystem. Billede universet med dets lyde dannet i oprindelsens billede. Billede med dets uendelige mængder af lys. Som lysglimt universets billede i billedbevægelsen dannede i dets billede af billede ændringen. Dette kan i en beskrivelse beskrives, som rester fra lydens opståen i universets billede.
Billede, dets universet. Har ingen begyndende begyndelse og ingen begyndende afslutning. Fordi billeduniversets bevægelse “levende” ændre billede i bevægelsen til billede. Billede bevægelse der ligedan kan få billede til at forsvinde i billede.
Billeduniversets billede var da dette udelukkende bestod i dets gennemtrængende hvide gullige lys. Billede der ikke, er begyndelsen til billede. Men lyset der sandt synliggjorde billede. Synliggjorde billede i dets lys, i farver dets bevægelse. Farver der ved bevægelse i ændringer dannede ny farve i deres uendelige. Farven der i universets billedbevægelse medvirkende og dannede “hele” billede til billede universets.
Universets gennemtrængende lys synliggjorde sig med og i billedændringen. Da mørket dannede sig i dets billede. Bevægelsen i mørket der ændrede billeduniverset. Ændrede universets billede dets oprindelige og dets lys. Derefter blev ændringen glimt af lys i billeduniversets frembragte mørke billede. Et billede univers, der i beskrivelsen. Kan beskrives som værende ”brudstykker” fra det billede oprindelige.
Det er i lyset, det billede oprindelige lyden blev dannet og frembragt. Da billede universet ændrede sig, ved bevægelsen. I billede der ændrede dets billede fremstod lyden, da mørket bredte sig i billede universets lys. Lydene fremkom og dannede sig i bevægelse og til billedændring.
I billede universets oprindelige lys fremkom farven rød. I det oprindelige svag purpur rosa. Farverne dannede sig i det oprindelige lys. I ”selvets” lysende pulserende bevægelse.
Billede er “bevægelsen”, den der dannede “selvet” dets farver og til ændringer af universets billede. Hvorved selvets dets mørkeste i farver fremstod. Dette skete da mørket fremstod, som første aftegninger i billede universets uendelige lys. Mørket fremkom i billede universet og synliggjorde billede. Farverne dannede sig i mørk og fremkom i billede bevægelse sammen med bevægelsen. Der dannede lydene i billede.
Med lydene i universets billede ændrede billede og dets mulige bevægelse til ændringer af billede.
Billede kunne nu danne billede i lyde og omdanne billede til lyde.
Billede der dannede billede ved ændringer af billede. Ligedan som billede frembringer billede, billedlige billede ved billedet eller opløse billede. Dets forsvinden i billedet, dets billedunivers.
Det blev i billedets bevægelse dets billede dannede, ur-mennesket fremkom. Billedligt fremstod planter, dyr og ur-mennesket. I billede bevægelse til ændring af billede. Dannet af det allerede eksisterende fra det oprindelige.
Dyr og planter fremstod i billede, som billede. I billede bevægelsen og dets ændringer af billede. Billede dannede billede med “deres eget” liv. Billede bevægelse og billedændringer, der dannede nye planter og dyr, nye “arter” i billede. Ur-mennesket fremstod da det i billede bearbejdede billede. I materialerne til en billedfrembringelse, som billede mulige bevidsthed og ånd. Dette sker i sammenhængende billeddannede billede i billede universets uendelige. I en billede bevægelse ind i dets uendelige univers af billede. Til ændring af billede som er selve universet.
Billede universets indvirker, påvirker billede til billede.
Dette skete da jorden, som billede, i ændringer af dets billede. Dannede bevægelse til egen bevægelse af billede til billede, der er planterne, dyrene og ur-mennesket.
Billede universet kan ændre billede med egen bevægelse, som har “eget” liv. I bevægelses påvirkning og bevægelses indvirkning af billede til ændringer af billede.
Bevægelsen er ikke endelig og ikke uendelig.
Billede begynder ikke og har ingen afslutning i “eget” liv. Planterne, dyrene og ur-mennesket.
Billeduniverset påvirker ur-mennesket, griber ind i dets billede. Det der dannes i ur-mennesket, ved dets mulige billede bevidsthed og ånd. I indvirkning i bevægelsen, der kan danne ændringer. I jordens billede og dets billede forhold til universets billede.
Lydene vil kunne danne og fremstå, vise sig som bølger af bevægelse, der kan ændre billede. Danne billede til tegn, ”signaler” for billede. Hvilken igen kan danne billede eller ændringer af billede. Og billede vil kunne fremkomme i billede.
Ligedan billede billedlig kan fremkomme i lyde, som ”overført” betydning for billede.
Billede ændringer sker ved farvernes veksel-virkende virkning. I billede bevægelsen mørke og lys. Veksel-virkende mellem varme og kolde farver og disse, tonernes ‘dannelse’ bevægelse til ændringer. Dette sker i synlig bevægelse, dets billede natur.
I ur-menneskets billedfrembringelse sker billede dannelsen ved farvernes mønster. Der er billede virkende i bevægelse.
Selve mønsterets dannelse sker i det billedoprindelige. Farverne i deres forskellige tone er lyde for ur-mennesket i billede bevægelse. Til ur-menneskets mulige bevidsthed for billede.
Billede dets ændringer i ur-menneskets opfattelse sker i billedfrembringelse. Det danner billede i bevægelse til billede af natur, både i omgivelserne og i ur-mennesket.
Billede ændringer, ur-mennesket, dyr og planter. Sker i bevægelse af billede opfattelsen Billede udtrykkes, frigøre, fremdanner billede eller billedliggøre billedlige billede, til dets eget liv.
Billede kan udtrykke sig ved billede, som en billedliggørelse. I en billede opfattelse, der er dannet ved “følelser” for billede. Følelsernes dannelse kan ske ved dufte, lugt, berøring, samt andet dannet i bevidste opfattelser. Deres billeddannede mulighed, ved en bevidsthed og dennes ånd i universets billede.
Det civiliseret-menneske bruger billede, ved billede tegnene til kommunikation. Disse kan ligesom lyde som kommunikation, give en beskrivelse af billede. Ur-mennesket fremdannede i billede, billede beskrivelse. Billede omdannet til lyde i mønster og dets ’kode’ i dets konstrueret ”udviklet” system. I en ”udviklet billede” bevidst, en bevidstheds indhold af konstruktion.
Indhold sker i konstruktionen og dets udvikling, inden for denne. Her er koden fuldt ud aflæselig, ved brug af den konstrueret bevidsthed af konstruktion. I hvilket der ved opnået system er opnået billeddannelse.
Opnået beskrivelse af billede, har sammenhænge i tidsperioder. I hvilket ”beskrivelsens, koden” er konstrueret og udviklet.
Billede der fremstår i en billedfrembringelse af ur-mennesket. Fremstår ligeledes ved tanker og en tænkning i deres natur. Et udtryk for billede, naturens billede og i en billedfrembringelse, der er ur-menneskets kultur.
Ur-mennesket kan ”opfinde” eller udvikle tegn, som billede. Eller symbol for billede, i udtryk, som et “sprog” i lyde. Tegn eller symboler for billede, der kan danne billede, som sproget. I en bevidsthed og udtrykke dennes ånd.


Tanker, som billede, der tankemæssig dannes af disse tegn, har ligedan dannet tegnene. Dette sker i beskrivelsen og i en afkodning af beskrivelsen. Der kan omdannes til billede ’figurer’. Billede som tegn eller symbol og abstrakt billede.
I en billedfremstilling, enten ved lyd billedets opfattelse om billede, eller billedfrembringelsens billedfremstilling. Sker indenfor dets udviklet system. I hvilken tegnene får symbolske værdier for billede. Der kan fremstå som billede i anden tidsperiode, men uden billede og dets sammenhæng med billede. For det civiliserede-menneske kan dette medføre; manglende mulighed til afkodning af ur-menneskets tanker og deres billede for lyde.
Ur-mennesket ændre sig i dets billede opfattelse og billede bevægelse. Dets billede opfattelse ændre billede i “eget” forløb. Ligedan som bevægelsens billede ændre sig i billede og i opfattelse af billede. For ur-mennesket.
Ur-mennesket opfatter billede, dets dannelse og udtrykker dets lyde i en billede opfattelse. Nutidens menneske kan opfatte de lyde, lydene danner og som de udtrykker sig i ur-mennesket. Når disse fremstår i billedfrembringelses billede. Mens en afkodning af det udviklet system, kun vil kunne ske i det af ur-mennesket dannet forståelse. Som et bevidstheds forstået udviklet system. Bestemmende i tidsperiodens billedopfattelse.
En billedopfattelse vil, som billede ændre sig gennem menneskehedens periode. I selve billedbevægelse. Ligedan, som ur-menneskets opfattelsesbillede i dets bevægelse ændre sig. Afkodning af ur-menneskets frembragte billede tegnene, vil derfor i anden tidsperiode. Ske i en ændring af billede.
Ur-menneskets frembragte tegn er “koden” til en beskrivelse i billede af dets billede opfattelse. Det er en billedlig beskrivelse, ligedan som det er ur-menneskets brug af billede. I mulig billede bevidsthed og dennes ånd.
Afkodningen af ur-menneskets frembragte tegn, dets beskrivende billedopfattelse. Vil kun kunne ske i den tidsperiode. I hvilken tegnene, som symboler for billede er frembragt. En anden tidsperiode vil beskrivelsen danne billede bevidstheds opfattelse i ændring. Af det oprindelige billede. Da ændring også sker af billedets muliggjorde bevidstheden og dennes ånd.
Selve ”afkodningen” kan ske ved dets billede mønstrene. Enten billede for tegnene eller i symboler for tegn. Mønstrene fra hvilken, der dannes en mulig billede bevidsthed og denne som ånd.
Billede fremstår af en konstruktion eller dets system i billedfrembringelse af sproget. Her kan det fremstå ved en manglende bevægelse, som billede. I hvilken billede er uden dets mulig bevægelse og mulige ændring. Dette billede vil heller ingen billede mulig bevidsthed, have for ur-mennesket.
Fordi billede griber ind og indgår med billede, deres bevægelse, uden dets oprindelige. Vil billede, der mangler billede bevægelse til ændringer. Være billede med manglende forbindelse til det oprindelige dets mønster. Et uvirkelig billede for dets univers. Et sådan dannet billede vil kollapse i billede i dets billeduniverset.
Ur-mennesket opfattelse af billede, har i sig mønsterne. En opfattelse der har harmoni eller er kaotisk, som opfattelse. Dannet og sker i sprogets mulige bevidsthed og dennes ånd. Dannet i sprogets opbygning og udvikling af billede i dets systemer.
Billede er således bestemmende “konstrueret” af ur-mennesket. Til dets opbygning eller et udviklet system.
Et hvilket som helst dannet, opbygget eller udviklet system. Vil altid kunne ”afsløre” billede, hvis det fremstået billede. Er udviklet i, med anden bevidsthedsopfattelse om billede. End dannet med billede bevidstheden og dets mulige ånd.
Billede, er det billede mennesket ved dets billede bevidsthed og dennes ånd. Kan danne, udvikle eller opbygge i konstruktion, til et system. Hvis indhold er ”indre” billedopfattelse af billede.
Det er i systemer. Ur-mennesket kan muliggøre billede ur-mennesket kan have mennesket. Billede bevidstheder om billede i billede bevægelse.
Billede ændring i billede, kan dannes i bevægelserne til dets ”mønster”. Som da mønsterne dannedes sig og fremstod for ur-mennesket ved streger eller prikker i bevidste fremdanne mønster lignende linier og geometriske dannelser i billede. Samt i en ur-menneskets begyndende dannet opfattelse af farverne deres toner. Der danner bevægelse i billede til “betegnende” og dets mulig opnåelse af billede. En bevidsthed for billede og om dets ånd, som opnået bevidsthed.
Ur-menneskets opfattelse i dets billedfrembringelse. Tolkes i den opnåede mulige bevidsthed om billede i mønster. Mønsterne fra hvilken billede, der kan fremdanne billede i ur-menneskets billedfrembringelser. Billedfrembringelser i hvilken billede bevæges i kortere eller længere tidsperioder til dets ændringer. Ændringer der i ur-mennneskets billedfrembringelse, først fremstår efter flere generationer eller stor tidsperiode. Til en synlig billedfrembringelse af ur-mennesket.
”Oprindelige” mønster, vil kunne føres helt tilbage til det oprindelige billede. I en billede bevægelse, der er “livgivende” for billede og for ur-mennesket. Det livgivende fremkommer i billedet. Men er ikke billede, men det, der bevæger billede. Til en for ur-mennesket billede bevidstgørelse og dermed dets mulige billede bevidsthed og ånd. I dette er dets mulige ændring. Dannet i billede. I en billede opfattelse og ur-menneskets billedfrembringelse.
Dette sker i billede bevægelse, der kan opfattes, ses og føles som billede.
Men ikke måles eller på nogen anden måde dokumenteres.
Når videnskaben videnskabelig kan dokumentere dens udvikling, som bevægelse til bevidsthed. Er det den videnskabelige bevidstheds viden, i en opfattelse om billede.
Billede i en billedfrembringelse, der er frembragt af ur-mennesket. Kan ved dets fremståen danne og fremvise en indre bevægelse. Som er dets ånd. Denne er dannet i ur-menneskes billede tilhørsforhold til billede universet og sker i en billedfrembringelse. Der ikke kun fremstår og viser sig ved stregernes eller farvernes bevægelse, deres toneskiften.
Bevægelsen der danner sig i billede udtrykker og danner ligedan. En billede bevægelse i ur-mennesket, dets sind og i opfattelse af det sete billede naturen. En bevægelse vil være synlig i en billedfrembringelse. Bevægelse der kan dannes i et hvilket som helst, ”udviklet konstrueret” system.


Viden kan dannes i billedfrembringelsens opfattelse, som billed”teknik”. Det billede tekniske sker i en udvikling af materiale behandling. Dets viden til frembringelse af billede i billede bestemmende, billede bevidstheds opfattelse.
I billedfrembringelse, der er frembragt af ur-menneske. Udtrykker sig som menneske og er dets billede. En billedfrembringelse er det enkelte ur-menneskes helt personlige udtryk. Lyde i talen er unik for det enkelte ur-menneske. Ligedan håndens håndskrevne tegn er unik. For det enkelte ur-menneskes udtryk for dets billede til billede bevægelse.
Billedfrembringelsen, lydene og håndskriften kan systematiseres. Der fratager det personlige.
Billede frembragt af ur-mennesket udtrykker således det personlige, som menneske. I opnået bevægelse i dets billede, billedfrembringelsen. Denne bevægelse kan ikke ses eller føles. Føles ligedan, som ved berøringen. Bevægelsen fremstår, ikke som billede. Men bevægelse i billede, vil kunne opfattes.
Lyde vil være uden billede. Indtil lyde, som en bevægelse får en billedlig betydning i billede.
Billede eller billedopfattelsen, dets bevidsthed og dennes ånd. Kan ikke vurderes eller måles af nogen udvikle system, som viden dennes bevidsthed. Da selve systemet, dets bevidsthed, vil være begrænsende med dets konstruktions opbygget etik. Dannet til udviklet moral og dets normopfattelse.
Det er billede, dets natur, dets billedunivers i billedfrembringelsen. Der for ur-mennesket vil kunne danne en mulig opnåelse. Af bevidsthed om billede og i en billedbevidsthedens ånd. Dette sker i billede selve dets billede bevægelse. Billede der ikke vil kunne danne sig eller udtrykke harmoni eller kaos.
Er der billede bevægelse indeholdende i en billedfrembringelse. Frembragt af frembringer ur-mennesket. Udtrykker billede bevægelsen sig i billede, som dets billede. Ligesom lyde i billede vil gøre det. I billede bestemmende betydninger. En billede bevægelsen vil kunne danne billede med bevægelsens ”eget” liv. Der kan ses, føles opfattes og også ved berøringen føles.
Naturens billede i universets billede er således bevægelser og ændringer af billede. Ligedan er de i billede fremkomne lyde, bevægelse til ændringer af billede. Lydene synliggør her. Forandringer i billede og ændringer kan være udtryk for “eget” liv. En sådan ændre billede dannelse, kan være dannelse af nyt billede med “eget” liv. Dette sker i billedlig påvirkning til indvirkning på eller fra billede.
En manglende indehold af bevægelse til ændringer af billede. Danner billede, der vil være uden forbindelse til dets oprindelige billede, dets univers.
Frembragte billede som vil kunne påvirke naturens billede, dets billeduniverset i billede. Sker, hvis dette billede mangler den dannede og nødvendige mulig billede bevidsthed og dennes ånd. Dets billede bevægelse og dets ændringer til indvirkning eller påvirkning af billede, indgået i naturens universelle billede.
Billede der mangler eller er uden bevægelse og uden denne mulige ændringer til billede. Som mulig billedbevidsthed og dennes ånd, vil formentlig kollapse i selve billeduniverset.
Videnskaben kan ”udvikle” målbare billede. Der ”udvikles” med sprogets mulige bevidsthed og dennes ånd. Med eller uden billede bevidsthed og dennes ånd. Videnskaben kan få opfattelsen. Den kan erstatte naturens billede, uden den har billede bevægelsens bevidstheden. Forbindelse til naturens billede oprindelige. Videnskaben dannet, frembragte, fremkaldte billede. Kan have en manglende billede bevægelse til dets billede ændringer. Videnskabens mulige bevidsthed, kan danne en mulig “udvikling” af billede. Alene ved dets konstruktion. Dette kan ligedan ske i en mulig omdannelse af naturens billede. Dets mulige bevægelse til ændringer.
Det er for videnskaben formentlig mulig, denne kan danne billede. Billede med ”egen” bevægelse til ændringer af billede i selvstændig forløb. Med en uafhængig bevidsthed og ånd.
Billede der i forløb, ingen muligheder har. Til omdanne, gendanne eller indordne sig i naturens billede univers. Vil ingen muligheder have for den mulige bevægelse og ændringer til billeduniverset.
Således; vil det være muligt i et videnskabelig billede. Når og hvis videnskaben kan omdanne naturens billede til dets billede, som en viden. Vil dette billede kollapse i naturens billede. Dette sker i et medrivende krater af selve naturens billede eller i billede universets billede. Inden billede med enten manglende billede bevidsthed eller manglende bevægelse. Er “gendannet” i forløb af billede bevægelse til billede ændringer.


Ur-mennesket har ved sproget konstrueret dannet og frembragt billede. Der billedlig tolkes i sprogets lyde. Ur-mennesket kan frembringe konstruere lyde, der kan tolkes i billede. Lyde der ved dets billede, frembringer billede i ur-mennesket, som i en billedfrembringelse.
Sproget og dermed dets billede muliggøre dets sprogbillede for ur-mennesket. Dets konstruktion til billede og til billede bevægelse. I en konstrueret sproglig tænkning, der kan være indeholdende Religion, vidneskab, politik etc. Der i sproget danner et billedstyrende system, ved sprogets bevidsthed og mulige ånd.
I dette og indenfor dette system lever ur-mennesket. Ur-mennesket er billede det danner billede, udvikler billede og dets egen opfattelse af billede. Billede, der kan være i billede bevidstheden og dennes ånd eller billede frembragt af sprogets bevidsthed. De kan begge danne billede i en billedfrembringelse til billede. Dog er en billedfrembringelse, dets billede. Afhængig af billede bevægelse til billedændring, der er dets mulige ”liv”. En billede forbindelse til dets oprindelige. Forbindelsen er bevægelse, billede bevægelse til billede ændringen.
Ur-mennesket lever i billede, med billede dannet i billede.
Ur-mennesket dannede billede i dets billedfrembringelse. Dannede billede frem til det civiliseret samfund. Billede, der danner billedforbindelse i den billedfrembringelse. Som er billede bevægelse fra urtiden til nutiden.
Det civiliseret-menneske billedfrembringelse, har således ”forbindelse” til det oprindelige billede frembragt af ur-mennesket, dets billedfrembringelse. I billede bevægelse til ændringer af dets billede.